Hvis nogen er interesseret i at se det,
jeg laver, er demeget velkomne til
at besøge mig i mit hus, "Lille Fejringhus".
Det ligger i Hedensted, nederst på
Fejringhusvej, i nr. 43. Man kommer der ved at dreje ind gennem skulpturen
ved motorvejen, køre ad Gedsagervej til man kommer til Hydro/Texaco,
hvor man drejer til venstre i lyskrydset. Kort efter drejer man til højre
mod Dalby ad Constantiavej. Fejringhusvej er en sidevej til Constantiavej.
Alle er velkomne til at se mit atelier,
mit galleri og mit private bolig.
Nogen kalder det Nordeuropas smukkeste
kunstnerhjem.
På væggene, på gulvet
og ned fra loftet hænger et udsnit af de ting, jeg har lavet.
I disse globaliseringstider, i disse teknologitider,
er det en meget god idé at bruge Internettet. Det bruges mest til
porno og tvivlsomme forretninger, men der er dog mange, der forsøger
at bruge det seriøst.
Jeg forsøger at bruge det seriøst,
og der venter os, der bor i Hedensted Antenneforenings område en
revolution på alle dele af kulturlivet, når nu bredbåndet
kommer til byen inden så længe.
Farvebilleder fylder meget at lagre og tager
lang tid at transportere over nettet.
Da jeg første gang lavede noget på
nettet for en 3-4 år siden, var jeg som gammel IT-specialist meget
opmærksom på, at billederne var så små som muligt.
4 nye udstillinger og redesignet af min
web site bygger på det stik modsatte.
Alt hvad jeg har lavet på nettet om
"Cultural Revolution", altså konsekvenserne af at få bredbånd-teknologi,
arbejder med megastore billeder, som havde været bandlyst uden bredbånd-teknologi).
Man har et standpunkt..........
Jeg har som nævnt lavet 4 udstillinger på nettet:
"These Days" hedder den første
udstilling, ja undskyld, men det hele står på udenlandsk, det
er også en udstilling for folk i Singapore, Osaka, San Francisco
og Canbarra. "These Days" er en udstilling af, hvad jeg lige går
og laver nu. Der er mange forskellige projekter, som spænder fra
motiver inspireret af virksomheder, skulpturer til byer, 14 busser i min
streg, et logo til en advokatvirksomhed, et ur til et torv, en udsmykningsopgave,
et kunstvært til en initiativprisvinder til en H C Andersen plakat
til næste års forestilling i Den Fynske Landsby - de spiller
Hyrdinden og Skorstensfejeren.
"These Days" er også en udstilling
af et par fundraising projekter. En ven i Chicago skrev til mig nogle dage
efter den 11. september 2001 og bad mig lave "Something optimistic and
uplifting". "Something to dispel the sorrow". Det tænkte jeg meget
over og lavede logoet og projektforslag til "Bridging the World Foundation".
"Bridging
the World Foundation has the goal to promote mutual understanding among
people world wide by launching spectacular projects with that theme."
Jeg glæder mig meget til et projekt
for Røde Kors, hvor jeg skal være inspirator for en gruppe
flygtninge, der skal lave en kæmpeskulptur af bemalede, hule klodser
sammen med mig. Samtidig skal jeg interviewe dem og lave en e-book om deres
historier, som udskrives og udstilles på skulpturens indersider.
Jeg har behov for ind imellem at arbejde med noget, der kan hjælpe dem, for hvem livsbetingelserne ikke er så positive. Den ultimative inspiration.
"Happy Days" hedder udstilling nr.
2, inspireret af en opgave, jeg har løst for Elmer Print A/S i Vejle,
som bad mig male 4 store malerier i det lidt skøre format 200 x
70 cm. Da vi fik billederne hængt op, viste det sig at være
super flot, så jeg malede en hel serie af malerier i helt enkle former.
Kun lige streger.
I "Happy Days" udstillingen har jeg også
ladet indgå 3 kæmpemalerier i størrelsen 204 x 288 cm.
Det er ingen hemmelighed, at de er inspireret af Richard Mortensen, af
de billeder, der hænger på Trapholt i den store musiksal.
"Sad Days" hedder en udstilling
af malerier i en helt anden stil, end min sædvanlige.
"damn it" udtrykker en aggressivitet,
som jeg klart vedkender mig, men som ikke før har fået et
kunstnerisk udtryk. Man kan se på
malerierne, at jeg ikke har været særlig glad i de perioder,
hvor de er blevet til.
Det bedste - eller det værste -
maleri, jeg overhovedet har lavet er "ups and downs", som fortæller
en historie, et drama, der er en Oscarvindende Hollywoodproduktion
værdig.
Titlen "Sad Days" har jeg fra en
amerikaners beskrivelse af dagene efter den 11. september 2001.
De to billeder med titlerne "a siberian
coniferous...in the winter" og "a finish pine forest...in the winter"
blev navngivet af en venlig dame, der besøgte "Lille Fejringhus".
Det var nu engang hendes første association, så sådan
blev det.
"American Days" er den 4. udstilling.
Det er malerier, der stammer fra vore rejser i USA og Canada. Det jeg holder
mest af, er "The American Indian", der er inspireret af en udskæring
i en træbænk i haven på Banff Spring Hotel, vel nok Canadas
mest berømte hotel. "Manhattan" har jeg lavet meget før den
11. september 2001, så det ene tårn af World Trade Center er
med på maleriet. Motivet fra San Diego fremkalder hos mig en særlig
erindring, idet det frembringer erindringen af et splitsekunds total lykke.
Jeg sad der i Sea World med udsigt over Stillehavet, vejret var vidunderligt,
der blæste en svag lun brise, og jeg var sammen med min kone og mine
3 sønner, klar på tilskuerpladserne rundt om et stort bassin,
klar til at se en opvisning med mennesker, delfiner og spækhuggere.
Den 5. udstilling er på "www.absolutearts.com"og
"www.wwar.com", verdens største portal for kunst.
Det er min 5. udstilling på internettet
lige nu.
Jeg blev den 5. januar 2002 "premiere
portfolio", hvilket vil sige, at en dommerkommité har gennemgået
alle indsendte værker på "Artist Portfolio" og udvalgt 215
kunstnere i hele verden til at være "Preniere Portfolio", det er
jeg meget stolt af. Min adresse er http:www.absolutearts.com/lonvig.htm.
Som skribent, er jeg med i
www.writernetwork.com som freelance.
Min adresse er http://www.lonvig.writernetwork.com.
.
Priser?
De ser umiddelbart lidt voldsomme ud. De
baserer sig på salg af reproduktionsrettigheder world wide for et
givet motiv.
Så der er frit valg, dem der bedst
kan lide at se tingene i virkeligheden, kommer her i huset og kigger, og
dem der vil kigge på Internettet, kan gøre det.
Uden at det ene udelukker det andet.
Med venlig hilsen
Asbjørn Lønvig,
kunstner
eller http://www.lonvig.dk
PS: Man kan ikke sælge kunst blot
ved at lægge den på internettet. Den skal som altid følges
til dørs med personlig kontakt. Enten af mig eller i udlandet af
en repræsentant for Danmarks diplomatiske korps. Gennem samarbejde
med generalkonsulater og ambassader i Chicago, New York, Milano og Tokyo
har jeg fået en vis erfaring i, hvordan og til hvad et sådant
samarbejde kan bruges.
Ved at kombinere min kunst og design med
Internettet og netværket i Danmarks diplomatiske korps, kan jeg opnå,
at det kunstværk, jeg laver om formiddagen her i mit atelier i "Lille
Fejringhus", om eftermiddagen kan præsenteres i Buenos Aires og Dublin.